Hvilke juletraditioner har vi stjålet?

Hvorfor spiser vi and og flæskesteg, hvor stammer traditionen med at gå i kirke juleaften fra, og hvem fandt på det dér med at give hinanden julegaver? Få svarene i vores historiske jule-guide.

Selvom hver familie har deres juletraditioner, er vi danskere enige om de store træk, når det gælder julen: Vi lægger ud med en eller flere julefrokoster, vi køber juletræ og julegaver, vi pynter op og går i kirke – og så spiser vi den samme julemad år efter år.

Det er dog ikke alle vores traditioner, vi selv har hittet på. Gennem årene har vi nappet flere af de bedste ideer fra eksempelvis det gamle Rom, Tyskland og Frankrig – for derefter at sætte dem sammenmed vores egne skikke og råvarer.

Læs også: Oreo Snemænd

AnkerTiedemann_Julemarked (18)

Hvordan er den danske jul blevet, som den er?

Julemad

I dag spiser de fleste danskere and eller flæskesteg med sovs, kartofler og rødkål juleaften, men det begyndte vi faktisk først på i midten af 1800-tallet, da juleaften blev den vigtigste højtid herhjemme. Den nationalfarvede rødkål kom endda først til i slutningen af 1800-tallet som et udslag af nationalismen, efter vi havde tabt krigen til preusserne i 1864.

Da svin var en nationalspise, var flæskestegen i begyndelsen den mest udbredte, mens den finere og meget dyrere and blev spist af det bedre borgerskab i byerne, der ofte lod sig inspirere af det store udland – i dette tilfælde Frankrig og Tyskland.

AnkerTiedemann_Levende_Jul (19)

Grønkål har historisk set været en almindelig fødevare over hele landet, og derfor har den holdt stand i julemaden som tilbehør, ofte med regionalt tilsnit – grønkålsboller er fx den dag i dag almindelig på julefrokostbordet, mens man på Lolland og Falster sværger til grønlangkål.

Risengrød og risalamande kom ligesom anden ind i julebilledet i borgerlige hjem i slutningen af 1800-tallet. Det var udprægede luksusretter på grundlag af importerede ris og for risalamandens vedkommende også med dyr, fed fløde samt vanilje og mandler fra fjerne lande.

Hvor grød førhen var til for at lægge en bund, før det dyre kød blev serveret, blev risengrød og risalamande symbol på borgerskabets nye livsstil, som bredte sig ud til resten af det danske samfund i takt med, at man fik bedre råd.

Læs også: Marengsjuletræer

Juletræer

Allerede i 1400-1500-årene holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræsfest, og i Danmark blev juletræet udbredt via de dansk-tyske familier. På den sydsjællandske hovedgård Holsteinborg blev det første juletræ tændt i år 1808, og i København blev juletræet introduceret i år 1811 hos en familie i Ny Kongensgade, hvor det vakte stor opsigt og i almindelighed blev anset for et lidt tosset påfund.

Herefter blev juletræet i sidste halvdel af 1800-tallet moderne på større bondegårde og hos borgerskabet.

Hvornår danskerne begyndte at danseom træet, er mere usikkert. Det første helt sikre vidnesbyrd om dans rundt om juletræet i et privathjem er Peter Fabers julesang ‘Højt fra træets grønne top’, der stammer fra 1847/1848.

AnkerTiedemann_Levende_Jul (41)

Julepynt- og lys

I 1700-tallet var det meste danske julepynt lavet af sukker, papirroser og forgyldte æbler, men det skiftede, efterhånden som tiden gik.

Da juletræet blev moderne, begyndte dansksindede i Sønderjylland at pynte deres træer med små dannebrogsflag og anden julepynt i røde og hvide farver. Moden bredte sig hurtigt til det øvrige Danmark, hvor den stadig ses i dag.

De flettede julehjerter kan vi takke eventyrforfatteren H.C. Andersen for. Han lavede det første engang i 1860’erne – dog i de i dag lidt usædvanlige farver gult og grønt og i øvrigt uden hank.

AnkerTiedemann_Levende_Jul (2)

Lyseholdere til juletræet blev importeret til Danmark fra Tyskland i 1880’erne, og derefter blev det både mere udbredt og mere sikkert med lys på juletræet.

En nyere variant af lysene er de elektriskelyskæder til udendørs brug, der kom fra USA. via Sverige til Nordsjælland efter 1945.

Julefrokoster

Firmajulefrokosten har siden 1950’erne udviklet sig til det, den er i dag. Skikken bunder egentlig i de julestuer, ungdomslavene holdt på landet i gamle dage, hvor karle og piger arrangerede festlighederne på gårdene, hvor de arbejdede. Her var drik, dans til spillemandsmusik og julelege det vigtigste, så kønnene kunne opnå fysisk kontakt.

Det var under festlighederne helt accepteret at gøre grin med hinanden. For eksempel klædte de unge sig ud i bondemandenstøj for at parodiere ham – uden at det fik negative konsekvenser.

Funktionen som arbejdspladsens måde at sige tak til medarbejdere i alle aldre på samt madens betydning for festlighederne kom først til langt senere.

Læs også: Grankogler

Julegudstjenester

I 1851 genoplivede pastor Gude ved HunsebyKirke under Knuthenborg Gods på Lolland gudstjenesten juleaften. Helligholdelsen af aftener før selvehelligdagene som Sankt Hans og Mortens Aften var egentlig en katolsk skik, hvor man vågede aften og nat op til helligdagene. De fleste vågeaftener forsvandt med reformationen og blev i stedet til folkelige sammenkomster.

Julegudstjenesten blev en succes med så mange kirkegængere, at de måtte stå ude på kirkegården. I dag er danske kirker mere besøgt juleaften end på nogen anden dag året rundt, så den lollandske tradition har sat sine spor.

Julegudstjenesten er blevet et ritual for børnefamilier siden 1991, hvor den kom ind i kirkens ritualbog. Tre millioner danskere går til julegudstjeneste.

AnkerTiedemann_Levende_Jul (34)

Julegaver

Julegaven er en gammel skik, der stammer helt tilbage fra Romerriget. I kristen tradition forbindes julegaven med de gaver, som de hellige tre konger kom med til Jesus, og siden middelalderen har børn herhjemme fået gaver af deres forældre til jul i form af en lille portion julebag, æbler eller andet mundgodt – dog uden at det blev pakket ind.

Skikken med at pakke gaverne ind begyndte i 1800-tallet, og i løbet af 1900-tallet blev det almindeligt at lægge de stadig dyrere indpakkede gaver under juletræet.

Hvor man i bl.a. England og USA udveksler julegaver den 25. december, er det en nordisk tradition at få og åbne gaverne den 24. om aftenen. Traditionen er fra den tid, hvor man endnu ikke havde noget ur og det derfor var normalt at begynde den nye dag, når mørket faldt på – altså begyndte Jesu fødselsdag allerede aftenen før den 25. december.

Læs også: Julemærke og Julestjerne

Kilder: Anne Elmer, Kultur- og Naturvejleder på Museum Lolland-Falster, museumsdirektør Benno Blæsild, Fregatten Jylland , museumsinspektør Charlotte Jensen, Frilandsmuseet, museumsinspektør Anja Jørgensen, Frilandsmuseet, historie-online.dk, kristendom.dk m.fl.

Tekst  Mette Andersen og Mette Trudsø

Foto  Anker Tiedemann/Nationalmuseet, Sirius Company