Så skal vi – eller rettere skulle vi – til det igen: Årets juleønskeseddel!!

For når du læser disse linjer, har jeg for længst sendt ønskeliste af sted til svigermor, der sætter en ære i at være i hus med indkøb af julegaver, inden alle vi andre vælter ud i julehandelen og stiller os i kø for at købe varer, der bliver sat ned, lige efter vi har købt dem…

NÅ, MEN IGEN I ÅR blev jeg hjemsøgt af det frygtelige dilemma: Skal jeg ønske mig det, jeg burde, eller det, jeg har brug for?

Jeg har jo allermest brug for en slåbrok og en læsebrillesnor; men jeg BURDE ønske mig et årskort til et fitnesscenter og gavekort til en hudplejesalon.

Sagen er bare, at sidst jeg ønskede mig – og fik – et fitnesskort, mødte jeg frisk op i, hvad jeg i bakspejlet godt kan se var et lige lovligt old school outfit, bestående af forvasket H2O-sweatshirt og håbløst løse joggingbukser. Jeg fik dog en flot rundvisning og instruktion i, hvordan diverse maskiner fungerede. Og så gik jeg hjem for at fordøje de mangeindtryk over en gammeldags grydestegt kylling.

Læs også: Slikkepinde af mini-sukkerstokke

Da jeg kom tilbage nogle måneder senere, var der gudskelov strømsvigt, og jeg har ikke været der siden.

Hvad gavekort til hudpleje/skønhedssaloner angår, har jeg i den grad været der før. Fast ønske i mange år – fik altid mindst to pr. jul. Jeg må dog indrømme, at jeg har fået en form for afsmag for den slags. Det skyldes formentlig, at da jeg sidst lagde mig til rette for at få en julegave-ansigtsbehandling, sukkede den unge kvindelige hudassistent højlydt, da hun tændte for det skarpe lys i det uhyggelige forstørrelsesglas, der var rettet mod mit fjæs. Helt sikkert for at sætte passende lyd på det stykke sisyfosarbejde, hun nu skulle i gang med.

Men der er vel grænser for, hvor meget man skal lide for skønheden… JA, JEG ER FULDT UD KLAR OVER, at jeg er i færd med at beskrive det, man roligt kan kalde ilandsproblemer. Men løses skal de jo, ikke sandt?

I mine svære ønskeliste- overvejelser har jeg også været forbi muligheden for at gøre som min salig far, der hver eneste jul havde mindst ét stort ønske til sine juolegaver, som han altid fik opfyldt, fordi han på forhånd proklamerede, at det bliver ikke jul, hvis ikke jeg får xxx.

Den ønskestil fik dog en brat afslutning det år, min mor havde fået nok af hans ønskediktatur og i stedet for den eddersmarte trykknaptelefon, han brændende ønskede sig, gav ham et sæt regntøj.

Læs også: Danske juletræer i hele Europa

Jeg har også overvejet at gøre som min brors svigerfar, der i mindst 30 år i træk har ønsket sig det samme: Højhalsede bluser, langærmede poloer, piber og træsko. Det er lige før, jeg kan kopiere de fire ønsker. Jeg har i hvert fald ikke noget af det i forvejen.

TILBAGE ER DOG det sikre valg – og det er så den ønskeliste, jeg har sendt til svigermor m.fl.:

• Sorte sokker

• Underbukser, large

• Gavekort til det jakkesæt, jeg nok heller ikke får købt næste år

• Gavekort til Synoptik (jeg kan se, at det ikke er gratis at anskaffe sig briller)

• De dér glas, vi samler på, og som jeg alligevel får, selvom de ikke står på min ønskeseddel

• Hvide kvalitets t-shirts (ja, det skriver jeg altid – som om nogen ønsker sig elendige hvide t-shirts)

• Bælte med lille spænde (så det ikke prikker koldt på maven)

• Oplevelser (helst ikke noget med ballet, opera, vandland, naturen og den slags)

Glædelig jul!

Læs også: Bo Bülls smukke adventskrans

Tekst  Søren Rebbe

Foto  Morten Ingemann