Vi nærmer os første søndag i advent og har derfor været lidt på forkant derhjemme og lavet de her nisser i kokos.
Faktisk er det helt almindelige kokostoppe, som vi har farvet med frugtfarve.
Vi brugte den flydende frugtfarve, som du kan købe i alle supermarkeder. Kan du få fat i frugtfarve i fastere form, så brug den i stedet, det giver et finere rødt resultat.

Nissehuerne er små toppe og kroppene er lidt større. De kan afrundes i toppen, så skægget bedre kan sidde fast.
Skægget er flødeskum, men hvis du vil undgå fløden, så pisk en marengs, når du nu alligevel har fat i æggehvider og sukker.

Huen er dyppet i hvid chokolade og kroppen i mørk chokolade.

Du skal bruge:

200 g kokosmel
175 g flormelis
2 æggehvider
Rød frugtfarve
Lidt smeltet hvid og mørk chokolade
1/4 l piskefløde
Lidt kagepynt til øjne og næse

Læs også: Hvilke juletraditioner har vi stjålet?

Sådan gør du:

Lun kokos, flormelis og æggehvider til en fast masse i en gryde.

Lav en skål med koldt vand, som du kan dyppe fingrene i når du skal lave toppene, så glider massen lettere af fingrene.

Form kroppene med afrundet top og ca. dobbelt så store som huerne, som skal være spidse.

IMG_2928

Bag toppene ved 175 grader.
Kroppene i ca. 15 min. og huerne i ca. 10 min., men hold øje med dem, så de ikke bliver for mørke.

Når de er kølet af, dypper du dem i chokolade og lader dem størkne. Imens pisker du flødeskum eller marengs til skægget.
Sprøjt skæg/ansigt på kroppen, kom huen på og pynt med øjne og næse.

Hvis de ikke skal spises med det samme, kan du vente med at komme skægget på.

Læs også: Hasselnøddehjerter som smager, så englene synger

grysgryder

Madbloggen GrysGryder

“Jeg er kok og fortæller om min madglæde og mad — og giver dig tips og tricks og opskrifter. Når jeg rejser bringer jeg mine madreportager på bloggen, jeg husker dig på årstidens frugter og grønt og fører dig ind i en verden, hvor køkkener dufter af hjemmebag, steg og frikadeller. Jeg laver også sjov slik.” Gry voksede op på Lolland, hvor hun var med, når dyrene blev slagtet, og hvor hun gik på jagt i naboernes frugthaver.