De fint grønne cornflakes-kranse kan både bruges som dekoration på juletræet, eller bare se flotte ud på kagefadet.

Opskrift på grønne cornflakes-kranse – 6-8 stk.

  • 35 g smør
  • 120 g mini-marshmallows
  • grøn frugtfarve
  • 90 g cornflakes

Læs også: Bagt æblekage fra Sydfyn

  1. Smelt smørret i en gryde, kom marshmallows i og rør rundt, mens de smelter.
  2. Kom grøn frugtfarve i, sluk og vend cornflakes rundt i massen.
  3. Fordel massen i 6-8 lige store bunker på et stykke bagepapir, og form hver af dem som en krans. Drys evt. med krymmel, og lad dem køle af.

Sløjfen er lavet af jordbærsnørebånd. Sæt den fast med lidt smeltet hvid chokolade eller glasur.

TIP

Dyp evt. dine fingre i koldt vand, når du skal forme dine cornflakes-kranse, så klistrer de ikke.

Læs også: Opskrift: Raw saltede karamelkager med chokolade

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen