Vildtvoksende buksbom forvandlet til lysende julekugle

En ældre og meget stor buksbom blev forvandlet til en hyggelig julekugle

Jeg trængte sådan til lidt julelys her i vintermørket, så da jeg faldt over en udendørs lyskæde til en fornuftig pris i mit lokale supermarked, slog jeg til med det samme.

Da jeg kom hjem, kunne jeg dog ikke lige finde det helt oplagte sted at få den sat op, men så fik jeg øje på den store vildtvoksende buksbom i indkørslen.

Læs også: Bo Bülls smukke adventskrans

 

Den vilde buksbom fik bløde former

Den slags buske er yderst velegnede til formklipning, og for mit indre blik kunne jeg pludselig se, hvordan der under det viltre ydre gemte sig muligheden for at klippe sig ind til en fin rund kugle.

buksbom

Jeg greb derfor min nye beskæresaks og kastede mig over busken, der klip for klip blev mere og mere rund og velfriseret at se på.

Det er ikke, fordi jeg har den store erfaring udi faconklipning af buske, så jeg gik lidt forsigtigt til værks, og det tog lidt tid, før jeg fik taget nok af, men det var ret hyggeligt, og resultater er jeg rimelig godt tilfreds med.

Til sidst blev lyskæden viklet om busken, så nu har jeg fået mig en lysende julekugle, der kan skabe glæde i min vintermørke indkørsel.

Læs også: Kompost og gødning til havens planter

Tekst  Signe Goldmann

Foto  Signe Goldmann