En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

Møbelsnedker Kasper Deurell elsker sit håndværk

Glæden ved at skabe noget håndgribeligt baseret på mange hundrede år gamle traditioner og kundernes tilfredshed, når de får noget unikt, er den daglige drivkraft.

Hvordan lugter træ? … Luk øjnene et øjeblik og prøv at huske det. De fleste har på et eller andet tidspunkt snuset dybt ind og nydt lugten af nyhøvlet træ.

Møbelsnedker Kasper Deurell kan også lide lugten. Men han ville aldrig svare, at træ lugter på nogen bestemt måde, for han ved bedre. Fyrretræ lugter på én måde, palisander på en anden, elm på en tredje – og sådan kan Kasper Deurell stort set bestemme en træsort alene ved at lugte til den.

Trædufte i syltetøjsglas hos en øbelsnedker

“Men den her er godt nok helt sindssyg,” siger han og stikker sin næse ned i et syltetøjsglas. Og efter et par snif, hvor lugten er ubestemmelig, fordi den er helt forkert, bliver det klart, hvad træet lugter af: Marcipan.

“Det er fyrretræ, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg ved ikke, hvorfor det lugter sådan,” siger han og ryster på hovedet.

Kasper Deurell har duftprøver på flere træsorter i syltetøjsglas. Træet fascinerer ham, farvespillet i de forskellige sorter; den måde, de opfører sig på, når man arbejder med dem. Han kan blive helt salig, når det lykkes ham at få fat i en sjælden træsort som Cubamahogni.

Duftprøverne er nu mest for sjov. Lugten af træ hænger sjældent ved i møblet særlig længe, med mindre det er sandeltræ, så man skal ikke vælge træsort for lugtens skyld.

Læs også: Nødhjælp til en tyndbenet bøgehæk

Samarbejder med møbeldesignere

Kasper Deurells værksted ligger i udkanten af Søborg. Der er fyldt godt op langs væggene – værktøj, træstykker, gamle møbler, skruer, planker, lak og lim. På en hylde er et sort-hvidt foto af Hans J. Wegner og hans ‘The Chair’ – den stol, som var med til at gøre danske møbelsnedkere internationalt berømte, da præsidentkandidaterne Nixon og Kennedy i 1960 sad i den under en TV-debat.

“De klassiske danske møbelsnedkere og møbeldesignere var utroligt dygtige, og vi står alle i en gæld til dem. Selv når du kommer ind i et gennemsnitligt dansk hjem uden store indkomster og uden dyre møbler, er hjemmet som regel harmonisk. Vi har været så heldige at være omgivet med godt design hele vores liv. Jeg tror på, at det er med til at forme os og har givet os en bevidsthed om kvalitet,« siger Kasper Deurell.

Selv arbejder han tæt sammen med møbeldesignere, og noget af det, han holder allermest af, er at blive bedt om at skabe prototyper på møbler. I dag er det et lille rundt bakkebord sammen med arkitekt og designer Else-Rikke Bruun.

Kasper Deurell kan godt lide, når ideerne opstår i et samarbejde, og når han arbejder med møbeldesignere, kan han koncentrere sig mere om håndværket, mens de står for selve formgivningen.

“Designerne har en klar idé om, hvad de vil, mens jeg kan byde ind med det, jeg ved om træ og selve håndværksdelen, hvad der kan lade sig gøre, hvad der måske ville gøre møblet bedre,” siger Kasper Deurell.

Læs også: En skulptur i Puerto Rico

Unikke løsninger

For ham er en af de store glæder ved møbelsnedkeriet at give noget, som begynder som løse tanker, en håndgribelig form. Ideerne bliver til et produkt, som kan bruges dagligt gennem mange år.

Nogle opgaver er mere krævende end andre. Blandt andet havde en kunde en skæv trappe og på grund af skævhederne en masse spildplads. Efter lange samtaler med kunden endte Kasper Deurell med at hive gelænderet ned og i stedet skabe en lav reol rundt om trappen og i det skrå hjørne et plateau til afslapning og læsning.

En trappe bliver mere funktionel

“Det udnyttede pladsen meget bedre, og københavnske kvadratmetre er dyre. Så selvom snedkerarbejde selvfølgelig koster mere end at købe et Ikea-møbel, så er der steder, hvor en møbelsnedker kan skabe noget præcist til det rum eller underlige hjørne, som man ikke kan købe sig til, fordi det ikke passer med standardstørrelser,« siger Kasper Deurell.

Indbyggede reoler er noget af det, han tit bliver bedt om at lave. Spiseborde noget andet.

“Så fortæller kunderne, at de har ledt og ledt og ledt, men bare ikke kunnet finde det rigtige. Og så taler vi os frem til, hvad det skal være. Måske ved de til at begynde med ikke andet, end at bordet skal være 1,65 meter langt, og så tager vi den derfra. For mig er det vigtigt, at behovet bestemmer formen, at der ikke går for meget jazz og pynt og detaljer ud fra mit eget hoved i den. Så husker jeg mig selv på, at ‘hovhov, lad os holde det simpelt’. Møblerne skal holde i mange år, og det gør de ikke, hvis designet hurtigt bliver forældet. Bare se på nogle af de møbler, som blev skabt i 80’erne: De passede fint til store skulderpuder og puddelhår, men virker slet ikke i dag.”

Læs også: Lyngbyvasen – nu med rindende glasur

Konstant udvikling

Glæden ved at skabe noget går igen, når Kasper Deurell fortæller om sit arbejde. Variation i arbejdet er en anden faktor, og det må gerne være skævt og krævende.

Som møbelsnedker var en af hans første arbejdspladser Tivolis rutsjebane.

“Så den har jeg stået og savet i stykker med motorsav. Der er utroligt meget snedkerarbejde et sted som Tivoli. Der er masser, der er lavet af træ, og som skal holdes ved lige, og jeg har i øvrigt stadig Tivoli som kunde, selvom jeg ikke arbejder der fast længere,« siger Kasper Deurell, som også bruger en del af sin tid på at renovere gamle møbler for private kunder.

Reol lavet af møbelsnedkeren

“Det er også derfor, jeg er helt på halen over de klassiske møbeldesignere. Jeg har jo haft masser af deres stole og borde og reoler i hænderne.”

Det fascinerer Kasper Deurell, at han og hans kolleger læner sig op ad traditioner, som er mange hundrede år gamle og alligevel kan finde nye måder at bruge dem på. Man er ikke uddannet møbelsnedker én gang for alle, siger han, man bliver ved at udvikle sig og opdage, at man kan gøre noget på en anden måde og alligevel ende med et godt resultat.

“Jeg går glad på arbejde hver dag. Og jeg elsker, når nogen til en stor fest eller familiefødselsdag spørger mig, hvad jeg laver, og jeg så kan svare ‘jeg er møbelsnedker’,” siger han.

Glæden er allerstørst, når kundernes første spæde tanker har været hele vejen gennem papir, blyant, billeder og snak, og siden gennem Kasper Deurells hænder og erfaring baseret på flere hundrede års tradition er blevet til et møbel.

“Så kan jeg give hånd til kunden og sige ‘sov godt i jeres nye seng’. Det er en god fornemmelse.”

Læs også: Et egetræ – til lyst og nytte

Tekst  Susanne Sayers

Foto  Susanne Sayers