Mere end hver anden svarede i en undersøgelse i uge 47, at de ikke ved, om de vil købe noget, når julehandelen sættes i gang med den nye Black Friday-tradition  fredag den 27. november.

Patrick Olsen fra prissammenligningssitet Liked.dk regner med, at tvivlen skyldes, at danske forbrugere endnu ikke har fået øjnene helt op for denne nye tradition.

“I 2014 var Black Friday årets absolut største handelsdag med et rekordstort antal dankorttransaktioner. Når 54% af forbrugerne endnu ikke har et afklaret forhold til denne handelsdag, er der chance for nye rekorder i år,” mener Patrick Olsen.

Black Friday er et helt ny fænomen i dansk handelsliv. I 2013 tog en række webshops den amerikanske tradition til sig, og i 2014 samlede de store detailhandelskæder handsken op.

Liked.dk’s undersøgelse viser da også, at 35% af de medvirkende glæder sig til dagen.
“Mange sørger for at få julegaverne i hus i god tid og til den rigtige pris. Så er der både tid og råd til at holde en hyggelig og afslappet julemåned,” fortæller Patrick Olsen.

Læs også: Signe Wenneberg om bæredygtighed og snusfornuft

Og hvis de fysiske butikker har oprustet, så er landets webshops klar til at give forbrugerne ekstra fordele.

Liked.dk samarbejder med en række store webshop-brands som Zalando.dk, Stylepit.dk, Boozt.dk, og vi ved, at der er lagt op til forbrugerfest overalt på nettet. Vi overvåger som altid de bedste tilbud på de bedste brands, og vi regner med, at få virkelig mange besøg af tilbudsjægere på fredag,” siger Patrick Olsen.

De almindelige regler for returnering og bytning af varer gælder også, når man handler på Black Friday. Det betyder, at fysiske butikker selv bestemmer, om de vil bytte varerne, mens der som altid er mindst 14 dages returret på webshops. Men for at skubbe gang i handelen, tilbydes der i mange tilfælde bedre vilkår.
“Mange både webshops og fysiske butikker tilbyder, at Black Friday-tilbud kan byttes efter jul, men vær selv opmærksom på handelsbetingelserne, før du trykker køb,” råder Patrick Olsen.

Fakta om Black Friday:

  • Black Friday kendes fra USA helt tilbage fra 1060’erne
  • Dagen falder altid fredag efter den fjerde torsdag i november
  • I USA markerer Black Friday starten på julehandelen
  • Black Friday er ikke en helligdag i USA, men mange har alligevel fri, da det er dagen efter Thanksgiving
  • I 2014 blev der gennemført 4,5 millioner dankorttransaktioner

Læs også: Julemad for alle sanserne med neurogastronomi

9 gode råd om webhandel på Black Friday

  • Bestem på forhånd, hvilke varer og mærker du søger efter
  • Lav en liste over, hvem du skal købe gaver til
  • Indhent ønskesedler
  • Læg et gavebudget
  • Sammenlign priser
  • Kontrollér webshoppens bytteregler
  • Betal med betalingskort
  • Tjek, om du har fordel ved at samle dine køb i få webshops
  • Husk at købe noget til dig selv

Sådan faldt svarene:

Spørgsmål til BLACK FRIDAY, hvor det vrimler med gode tilbud i butikkerne. Regner du med at købe noget til årets BLACK FRIDAY d. 27 november 2015?

Ved ikke: 190 = 54%

Ja, jeg elsker Black Friday: 122 = 35%

Nej, jeg shopper ikke Black Friday: 38 = 11%

Læs også: Myginds family house

Tekst  Tekstspot