Forkullet kød er skadeligt – fup eller fakta?

Duften af grill giver en helt særlig sommerstemning og maden vi laver på grillen, får en helt særlig smag. Men gror de sommerspirende træer ind i himlen, eller er der en bagside af medaljen ved grillfænomenet?

Man siger, at man generelt skal undgå at spise mad, der er blevet så varmt, at det er blevet forbrændt. Årsagen hertil er, at der dannes visse kræftfremkaldende stoffer, når madvarer udsættes for alt for høj varme. Det betyder at kød og brød, der har fået en yderst brændt overflade, efter at have været for tæt på kullene, bør kasseres, da det simpelthen kan være sundhedsskadeligt at spise det.

Det kan dog virke voldsomt at kassere dyrt kød, hvis det har fået en brændt overflade, og der er også et alternativ. Du kan med fordel skære de forkullede områder af kødet af, da det er disse områder af kødet, der er mest sundhedsskadelige.

Det er særligt kød, der bliver decideret sundhedsskadeligt, såfremt det udsættes for alt for høj varme. Når kød forkuller, dannes der nemlig både HCA- og PAH-stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.

HCA-stofferne dannes i selve kødet, mens PAH-stofferne dannes, når fedtstoffet fra kødet møder de varme kul. PAH-stofferne befinder sig i osen, der dannes fra mødet mellem det dryppende fedtstof og de varme kul, og denne os trænger ind i kødet.

Læs også: James Prices hjemmelavede grillpølser

Forkullet kød er derfor ikke noget, vi anbefaler, men hvordan er sundhedsaspektet så i råt kød?

Bør man hellere give kødet lidt for længe end lidt for lidt? Råt kød er ofte et super lækkert habitat, hvis du spørger bakterierne hvad de foretrækker. Råt kød er derfor ofte inficeret af bakterier, og det er faktisk en af hovedårsagerne til, at man varmer kød, da en stor del af disse bakterier forsvinder, når kødet varmes.

Der er stor forskel på kød.

Intakte stykker kød, såsom bøffer, må gerne være røde indeni. Dette skyldes, at det kun er overfladen, der har været i kontakt med omgivelserne, og som derfor er den eneste del af kødet, der er inficeret med bakterier, og dermed har behov for varme.

Læs også: Burger med ost og rødvin

Tekst  Tekstspot

Foto  Alvimann