Andebryst med blommer, shiitake og østerssauce
En lækker opskrift med andebryst og blommer, som uden tvivl vil vække glæde i hjemmet og som ikke kræver for mange timer i køkkenet.
Du skal bruge:
- 2 stk. andebryst
- 100 g shiitake-svampe
- 4 store blommer
- 200 g haricot verts
- 1 fed hvidløg
- 2 dl. østerssauce
- Saft af en lime
- 1 håndfuld frisk koriander
Læs også: Opskrift | Daal af linser
Rids fedtet på dine andebryst, tilsæt kryderier og brun dem på en pande, fedt siden først.
Kog bønnerne al dente.
Kom andebrysterne i ovnen ved 180 grader i ca 12 minutter og lad dem hvile i minimum 5 minutter, før du skærer dem i skiver.
Del shiitake-svampene i kvarte og steg dem på panden ved høj varme, i lidt af andefedtet.
Fjerne stenen fra blommerne og skær dem i både
Riv hvidløget ned i svampene, og kom østerssauce på. Pres limen henover, og vend bønner og blommer i.
Sluk for panden. Skær andebrysterne i skiver og kom grøntasgerne henover, top med frisk koriander.
Læs også: Butter chicken
TIP
Du behøver ikke at komme fedtstof på panden, når du steger andebrysterne, de afgiver rigeligt fedt.
Ønsker du en mere kaloriefattig version, bruger du bare kyllingebryster.