Andebryst med sprøde svær og grønkåls-waldorf
Grønkåls-waldorf er bare én af de mange lækre alternative retter med grønkål
Grønkålen indeholder rigtig mange fibre, alle de essentielle aminosyrer, et godt skud A-vitamin samt flere C-vitaminer end appelsiner, og blot 100 gram grønkål dækker ca. 20 procent af dit dagsbehov for kalk. Hvorfor ikke tilføje den sprøde og sunde kål i din waldorf-salat? Den er lækker til vildt, men også som her, til et andebryst med sprød svær.
Læs også: Rosmarin- og honningmarineret walisisk lammemørbrad med grønkålssalat
Andebryst med sprøde svær og grønkåls-waldorf
Opskrift til 4 personer
Du skal bruge:
- 200 g fintsnittet grønkål
- 2 æbler
- ½ blegselleri
- 100 g vindruer
- 50 g valnødder
- 175 g cremefraiche 18%
- Skal og saft af ½ citron
- 1 tsk. sukker
- 1 granatæble
- 2 andebryster
Sådan gør du:
- Skær forsigtigt skindet af andebrystet og skær det i strimler. Rist strimlerne sprøde på en pande.
- Brun andebrysterne i fedtet fra de sprøde andesvær, og steg dem i ovnen ved 175 grader i ca. 10 minutter. Lad brysterne hvile, inden du skærer dem i skiver lidt på skrå.
- Rist valnødderne i ovnen 8 minutter på 180 grader
- Rør creme fraiche, citron og sukker sammen, smag til med salt og peber
- Skræl æblerne i tern, snit blegselleri i fine skiver, del druerne og vend det sammen med den snittede grønkål ned i dressingen. Drys med de ristede valnødder og granatæblekerner.
I disse nul madspildstider er det også værd at bemærke, at grønkål kan holde sig i ca. 14 dage, hvis du opbevarer den på køl i en plastikpose på køl – husk dog, at kålen skal være helt tør. Læg evt. et stykke køkkenrulle i posen til at suge fugten.
Læs også: Grønkåls- og valnøddepesto