Entrecote med hoisin-svampe, broccoli og asparges
Så er der lækker aftensmad på ca 15 minutter – Entrecote med lækkert tilbehør
Af og til må aftensmaden gerne være rigtig hurtig at lave, men stadig være lækker og sund. Denne opskrift er lavet med entrecote, men alle typer kød kan bruges.
Til 2 personer skal du bruge
2 Entrecôte
250g broccoli
1 bundt grønne asparges
100g champignoner
1/2 rødløg
20g finthakket ingefær
1 dl. hoisinsauce
1 dl.vand
salt og peber
Læs også: Grøntsager og hvidløgsbrød på grill
Sådan gør du
Sæt en gryde med vand og salt over og skru op på det maksimale.
Skær ca. 2 cm af bunden af stokken på broccolien, og snit den på langs fra top til bund, så de får nogenlunde samme længde som de grønne asparges.
Skær champignonerne i kvarte.
Snit det halve rødløg fra top til bund i ca. 3mm. tykkelse.
Hak ingefær fint
Steg dine entrecôte ca. 2 minutter på hver side, husk at krydre kødet.
Mens bøfferne hviler, steger du rødløg, ingefær og champignoner i ca. 5 minutter, på samme pande, som du har stegt bøfferne, uden at gøre panden ren.
Kom hoisinsauce og 1 dl. vand på og lad det koge ind i ca. 2 minutter.
Imens du gør dette, koger du dine broccoli i spilkogende vand ca. 2 minutter, kom de grønne asparges i og kog yderligere i 1 minut.
Anret broccoli og asparges på et fad. Skær bøfferen i skiver og kom dem ovenpå.
Hæld tilsidst hoisinsaucen med løg og champignoner henover.
Top evt. med friske krydderurter som koriander, mynte, purløg, thai basilikum eller fintsnittede forårsløg.
Min yndlingshoisin er den af mærket LEE KUM KEE som fås i en del supermarkeder eller asiasiske supermarkeder.
TIP!
Tag bøfferne ud af køleskabet ca.30 minutter før du steger det, køleskabskoldt kød giver IKKE det bedste resultat.
Opskriften kan også laves med andre gode bøffer, kyllingebryst eller koteletter af svinekød.
Læs også: Kom godt i gang med køkkenhaven
Tekst Gry Sara Windelev
Foto Gry Sara Windelev