Få bageekspertens tips til det HELT rigtige udstyr

Flere danskere går i køkkenet for at bage kager og bagværk, der er lidt ud over sædvanlige.  Men hvilke redskaber er need to have eller blot nice to have? Se med her, hvor kageekspert giver sine bedste udstyrstips.  

Danskerne er vilde med Den store bagedyst, hvor knap 1,4 millioner seere hver uge stiller ind til hvert afsnit og drømmer med om at blive ’Ugens mesterbager’. En undersøgelse fra Coop viser dog, at vores bagefascination ikke stopper ved skærmen, men også fortsætter ud i køkkenet. Faktisk iklæder hver tredje dansker sig bageforklædet minimum hver 14. dag – og inspirationen fra de udfordrende kager på tv har fået mange til at tage bagningen til det næste niveau i hjemmet.

Med brød og kager tillader vi os selv at nyde det forbudte og syndige, samtidig med at vi dyrker det gode liv. Før i tiden var det smagen og sundhedselementet, som vi gik op i. Det er det stadig, men kagernes udseende og selve æstetikken er også blevet utrolig vigtig. Derfor har mange har fået blod på tanden til selv at prøve kræfter som amatørkonditorer med fondant og sifonflasker, fortæller Carmen Gesto, der er kageekspert hos Bagetid.dk, pressemeddelelse.

4 gode råd til at vælge det rigtige udstyr

Hvis du ikke er helt hjemmevant i det kulinariske område, kan det dog være svært at finde rundt i, hvilket bageudstyr, der er uundværligt og hvilket, der vil ende bagerst i skabet. Derfor giver hun  her sine bedste tips til, hvilket køkkenudstyr der kan tage dine bagekundskaber til næste niveau: 

1. Måleinstrumenter er alfa og omega

I modsætning til almindelig madlavning, hvor man kan slippe afsted med at slumpe og smage til, er opskrifter for kager og bagværk ofte meget præcist afmålte og tilpassede. For meget mel eller for lidt sukker kan hurtige ødelægge en kage. Derfor er en god køkkenvægt, målebægre og en smule tålmodighed med opmålingen er nøglen til din kagesucces.

2. Husk hørklædet

Går du op i bagning, er hørklædet også uundværligt. Et hørklæde har nemlig den effekt, at dejen ikke klistrer fast modsat bomuld. Et godt tip er at fugte hørklædet, inden det lægges over dejen. På den måde undgår du, at dejen bliver tør. 

Læs også: Godt køkkenliv og mere køkken på mindre plads

3. Røremaskine til det luftige bagværk

Arbejdes der med en tung eller klistret dej, er det en god idé at bruge en røremaskine, som gør dejen luftig og elastisk. Faktisk er der også nogle deje, som kan være svære at lykkes med, hvis ikke det er en røremaskine, der står for æltningen. Det kan være en surdej, som har godt af at blive æltet længe og kontinuerligt.

4. Springforme og bundtpander til forskellige typer bagværk

Måske har du allerede én bageform, men det er en god idé at anskaffe forskellige forme til forskellige typer af bagværk. En bageform er nemlig et godt redskab til, at brødet eller kagen holder den ønskede form. En springform med udtagelig bund eller en bundtpande til mere karakteristiske kageforme er også god at have. 

Læs også: Græskarmuffins

Tekst  Nanna Danborg-Aamand

Foto  PR