Farmors hønsesalat med karry & asparges

En hjemmelavet hønsesalat hører sig til på påskebordet

Her får du Farmors opskrift på den bedste version af slagsen. Oven i købet i en “normal” og en fedtfattig version.

Læs også: lækker laks på bål

 

Hjemmelavet hønsesalat til 10-12 personer

• 1/2 kogt kylling

• 2 gulerødder

• 1 løg

• 1 porre

• 200 g svampe

• Smør

• 1 stængel blegselleri

• 200 g grønne eller hvide  asparges

• 10-12 skiver bacon

• Salt, peber

Kogt kylling

Læg kyllingen i en gryde med gulerødder, løg og porre.

Fyld vand på, til det dækker, bring i kog og skru ned og lad kyllingen simre ca. 1 time under låg.

Tag kyllingen op og lad den dampe af.

Karrymayo

• 2 æggeblommer

• 1 spsk. citronsaft

• 150 g olie

• 20 g vand

• 1 tsk. karry

Alternativ karrymayo

• 2 dl skyr

• 1 tsk. karry

• Citronsaft

• Salt, peber

Sådan gør du

Pil kødet fra skroget af kyllingen— med fingrene og pluk det i mindre stykker – fortsæt med fingrene, så bliver salaten smukkere, end når kødet skæres ud med en kniv! Kassér skrog, ben, skind og brusk.

Steg svampene møre ved høj varme i smør og krydr dem godt med salt og peber. Skyl blegselleri og skær i små tern. Skyl asparges, skær i korte stykker, blanchér i letsaltet kogende vand og køl dem derefter ned i koldt, rindende vand, så kogningen stopper, og de grønne beholder den flotte farve.

Karrymayo: Kør en dressing med stavblenderen. Kom æggeblommer og citronsaft i først – og tilsæt derefter olie lidt ad gangen, mens stavblenderen fortsat kører. Tilsæt vand og karry, når mayonnaisekonsistensen er meget tyk.

Alternativt kan karrymayon-naisen røres på skyr med karry og citronsaft, salt og peber efter behag.

Bland kylling og grønt-sager sammen og vend karry-mayonnaisen i. Anret i en smuk skål eller på ristet brød som “hapsere”.

Rist baconskiverne og læg dem smukt på toppen af salaten eller på “hapserne”

Læs også: Undgå naboens kat i din have

Opskriften på citronmarineret lammekølle er bragt i samarbejde med Forlaget Muusmann og er taget fra bogen Kødets Mester af Jane Kjølbye og Slagtermester Jan Lund. Bogen er på 288 sider og koster 299,95 kr. Du kan købe bogen her.

Tekst  Jane Kjølbye og Slagtermester Jan Lund

Foto  Torben Hjulmand