Fastelavn og fastelavnskatte med chokoladefyld

16 stk. Fastelavnsboller

Nu er det fastelavn, så hvis du skal lave fastelavnsboller, kan du jo lave dem Jens Emil og jeg lavede i dag. Vi lavede dem på en ny måde, de blev nemlig til små tykke katte, med lækkert chokolade-remonce som fyld.

Dej:

  • 80 gram smør
  • 2 dl mælk
  • 50 gram gær
  • 1 æg
  • 1 tsk. fint salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 spsk. sukker
  • 600 gram hvedemel

Smelt smørret i en gryde, sluk og hæld mælken i. Når det er håndvarmt, rører du gæren i. Resten af ingredienserne kommes i og dejen æltes godt sammen. Hvil dejen i 30 minutter. mens laver du remoncen.

Læs også: Spareribs med brombær- og Hoisinmarinade

Remonce:

  • 100 gram blødt smør
  • 100 gram brun farin
  • 100 gram marcipan
  • 50 gram finthakket mørk chokolade

Alle ingredienser til remoncen blandes godt sammen.

Fastelavnsboller remonce

Rul nu dejen ud i en firkant på ca. 3-4 mm tykkelse og skær 16 lige store felter. Læg ca. 1 tsk. remonce på hver lille firkant.

Fastelavnsboller del 1

Fold dejen godt indover remoncen, og luk den godt sammen. Formes til ovale boller, gerne med lidt mere dej i den ene ende, hvor du klipper ørene med en saks. Pas på du ikke klipper for dybt ned, så du klipper hul til remoncen, så ryger alt det gode jo ud, når du bager bollerne.

Fastelavnsboller del 2

Fastelavnsboller del 3

Lad dem hæve 30 minutter og pensl kattene med æg/æggeblomme. Bages i 16-18 minutter på 200 grader med en skål vand i bunden af ovnen.

Hvis du vil pynte dem med glasur eller andet, skal de være kølet helt ned først. Vi brugte lidt flormelis, vand og sort frugtfarve.

Læs også: Børn nyder også at få massage

TIP:

Du kan også bage dem som boller uden fyld, så skal de kun bage 12-15 minutter.

Fastelavnsboller Jens Emil

grysgryder

Madbloggen GrysGryder

“Jeg er kok og fortæller om min madglæde og mad — og giver dig tips og tricks og opskrifter. Når jeg rejser bringer jeg mine madreportager på bloggen, jeg husker dig på årstidens frugter og grønt og fører dig ind i en verden, hvor køkkener dufter af hjemmebag, steg og frikadeller. Jeg laver også sjov slik.” Gry voksede op på Lolland, hvor hun var med, når dyrene blev slagtet, og hvor hun gik på jagt i naboernes frugthaver.