Forrygende forårssuppe med ramsløg

Lad duften af forår pryde dit hjem med denne lækre ramsløgsuppe. Få opskriften her.

Selvom suppe er noget de fleste af os synes er noget af det bedste på en kold vinterdag, kan det stadig medføre en dejlig fornemmelse af forår.

Du skal bare bruge de helt rigtige ingredienser.

Ramsløg vokser vildt i mange danske skove og er kendt for sin karakteristiske hvidløgsduft, og er perfekt i en skøn forårssuppe.

Læs også: Knasende grønkålssalat med granatæble og mandler

Ramsløgssuppe

4 personer

Det skal du bruge:

  • 2 løg
  • Smør til stegning
  • 200 g kartofler
  • 200 g blomkål
  • 1 1⁄2 l grøntsagsfond
  • 1 stort bundt ramsløg • 2 dl hvidvin
  • Salt og peber

Læs også: Få grønt på bordet med Tivolis Gemyse

Sådan gør du:

  1. Hak løgene, og brun dem i smør.
  2. Skær kartofler og blomkål i mindre stykker, kom dem i gryden, og overhæld med fonden. Kog, til de er møre, ca. 20 minutter.
  3. Skær ramsløgene i mindre stykker, tilsæt dem til suppen sammen med hvidvinen, og lad det koge med i 5 minutter.
  4. Blend suppen, til den er jævn. Justér med ekstra fond for den ønskede konsistens.
  5. Smag til med salt og peber.

Tip!

Suppen kan evt. serveres med cremefraiche og brødcroutoner. For en ekstra cremet suppe kan der tilsættes et skvæt fløde.

Velbekomme!

Læs også: Forår med Dahlia

Tekst  Christel Lund Russell, Estrid Haulrich m.fl.

Foto  Marie Gantzler og Philip Gath