Græskartoast

Her har jeg valgt at bruge butternut squash, som er min favorit. Den går også rigtig godt til desserter.

Ingredienser til 1 person

  • 1 skive godt surdejsbrød
  • 50 g græskarpuré – se opskrift nedenfor
  • 6 fetatern
  • olivenolie
  • balsamico-eddike
  • hvidløg
  • frisk timian
  • evt. lidt parmesan eller manchego

Fremgangsmåde

Smør brødskiven med olivenolie, balsamico og revet hvidløg.

Rist brødet i ovnen ca. 5 min.

Tag det ud og kom græskarpuré på, drys med fetaosten smuldret i små stykker og lidt revet parmesan eller manchego.

Bages eller grilles til osten er smeltet og let gylden.

Server en sprød salat til.

Læs også: Sådan laver du en stensikker, saftig and juleaften

Græskarpuré

1 butternut squash flækkes, kernerne tages ud, og de 2 halvdele bages i ovnen 1 time ved 200 grader.

Når de er færdige, køles de let af, og skindet skrabes af.

Mos dem med et piskeris eller en stavblender.

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen