Græskartrifli med skumfidusmousse
Ingredienser til 4 personer
- 300 g græskarpuré
- 5 spsk. brun farin
- 1 dl fløde
- 1 tsk. kanel
- 10 stk. bastogne småkager
Skumfidusmousse
- 3 æggehvider
- 100 g flormelis
- 20 skumfiduser
- 1/2 tsk. vaniljepulver eller en vaniljestang
- 100 g flødeost naturel
- 1 spsk. vand
Pisk æggehviderne og tilsæt flormelis lidt efter lidt og pisk ved høj hastighed i ca. 5 min.
Rør flødeost og vanilje sammen i en skål.
I en gryde smelter du skumfiduserne sammen med vandet ved svag varme og under omrøring.
Vend de smeltede skumfiduser i flødeosten med en dejskraber – og vend til sidst de stiftpiskede æggehvider i massen og sæt moussen på køl.
Blend græskarpuréen (se nedenfor) med fløde, brun farin og kanel.
Triflien samles i lag
Småkagerne smuldres og kommes i bunden. Så et lag mousse og derefter græskarpuré. Fortsæt til glasset er fyldt op.
Pynt evt. med flødeskum og karamelsauce.
Græskarpuré
1 butternut squash flækkes, kernerne tages ud, og de 2 halvdele bages i ovnen 1 time ved 200 grader.
Når de er færdige, køles de let af, og skindet skrabes af.
Mos dem med et piskeris eller en stavblender.
Læs også: Sund is med mango, banan og kokos
Tekst Gry Sara Windelev
Foto line Falck Christensen