Grønkåls- og valnøddepesto
Grys gryder er i denne omgang fyldt med den skønne, sunde grønkål
– som er tilberedt på nye og smagfulde måder.
Læs også: Hummus med grønkål
Grønkåls- og valnøddepesto
Opskriften er til 4 personer
Det skal du bruge
- 100 g valnødder
- 2 fed hvidløg
- 50 g parmesan
- 200 g hakket frisk grønkål
- Skal og saft af 1 økologisk citron
- 2 dl. olivenolie
- 1 tsk. rørsukker
Sådan gør du
- Blanchér valnødderne og rist dem i ovnen ca. 8 minutter på 180 grader.
- Blend valnødder, hvidløg og parmesan sammen. Kom den hakkede, friske grønkål i lidt af gangen, og blend det. Kom citronsaft og den fint revne skal i. Hæld olien og sukkeret i, og smag til sidst til med salt og peber.
Servér med lækkert ristet brød eller grøntsagsstave af f.eks. gulerødder, rød peber eller lign.
Læs også: Opskrift: Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder
Tekst Gry Sara Windelev
Foto Line Falck Christensen