Grønkålssuppe med hvidløg og bagte tomater
Grønkålssuppe med chili, hvidløg, bagte tomater, kylling, avocadoolie og brøndkarse
Opskriften på denne lækre grønskålssuppe stammer fra kogebogen “Den store antiinflammatoriske kostguide” (Forlaget Muusmann) – en bog der viser vejen mod an antiinflammatorisk livsstil der modvirker velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker.
Læs også: Det bør du vide om hvidløg
Opskrift på grønkålssuppe til 2 personer
Det skal du bruge
200 g kogt kyllingekød kan fx være pillet fra en hel kogt kylling. Men det kan også være et bryst eller et lår, der koges isoleret til formålet.
6 San Marzano-tomater, eller andre små, smagfulde tomater
200 g grønkål, nettovægt
6 dl hønsebouillon
1⁄2 tsk stødte, tørrede chiliflager
1 fed hvidløg
2 spsk avocadoolie
Havsalt og friskkværnet sort peber en lille håndfuld brøndkarse
Læs også: Æblebraiseret kalvespidsbryst med grønkål og svampe
Sådan gør du
Bag tomaterne ved 190 ÆC i 10 minutter.
Gør grønkålen i stand. Skær midterstrengen fri og kassér den. Skær bladene i mindre stykker, skyl dem grundigt og slyng dem tørre.
Kog bouillonen op, kom grønkål ved og kog i 5 minutter.
Blend suppen med chili, presset hvidløg og avocadoolie.
Smag til med salt og peber.
Anret suppen med bagte tomater, kylling og brøndkarse.
TIP! Hvidløgschips
Hvidløget kunne – til denne ret – også optræde som hvidløgschips for at få en crunch-effekt.
Skær hvidløg i fine skiver, gerne på et mandolinjern. Steg dem gyldne i olivenolie, læg dem på et stykke køkkenrulle og giv dem et let drys salt. Lav en god portion, for de er lækre som en lille snack, mens du laver mad. Du vil opleve, at de forsvinder som dug for solen.
Næringsindhold per person
Energi 425 kcal Ø Protein 30,2 g Ø Fedt 24 g Ø Kulhydrat 28,3 g Ø Kostfibre 10,7 g
Læs også: Grønkål med rødpesto, feta og ristede mandler
Opskriften på denne salat er bragt i samarbejde med Forlaget Muusmann og er taget fra bogen “Den store antiinflammatoriske kostguide” af Martin Kreutzer og Anne Larsen. Bogen er på 272 sider og koster 299,95 kr. Du kan købe bogen her.
Tekst Martin Kreutzer og Anne Larsen
Foto Miklos Szabo