Julemuffins med æbler og julekrydderier

Jens Emil og jeg har lavet de lækreste lette julemuffins med æbler og julekrydderier

Og som du måske kan se, falder æblet ikke langt fra stammen, min kære søn fandt nemlig på, at han ville bruge indpakning fra julestjerner, som skåneærmer. God idé.

julemuffins

Ingredienser til julemuffins

Nedenstående giver cirka 12-14 stk.

100 g blødt smør
250 g brun farin
2 æg
200 g hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1 tsk stødt nelliker
1 tsk tørret ingefær
150 g revet æble (med skræl)
150 g græsk yoghurt 10%
50 g hakkede valnødder

Læs også: Hvid gløgg med rosmarin og ingefær

 

Sådan laver du julemuffins

Pisk smør og farin let og luftigt.

Kom æggene i et af gangen.

Kom revet æble i.

Bland hvedemel med krydderierne og bagepulveret sammen og kom det i.

Til sidst tilsætter du yoghurt og hakkede valnødder.

Fordel det i formene og kom dem i en forvarmet ovn på varmluft ved 200 grader i 18 minutter.

julemuffins

Læs også: krydderurtesmør

grysgryder

Madbloggen GrysGryder

“Jeg er kok og fortæller om min madglæde og mad — og giver dig tips og tricks og opskrifter. Når jeg rejser bringer jeg mine madreportager på bloggen, jeg husker dig på årstidens frugter og grønt og fører dig ind i en verden, hvor køkkener dufter af hjemmebag, steg og frikadeller. Jeg laver også sjov slik.” Gry voksede op på Lolland, hvor hun var med, når dyrene blev slagtet, og hvor hun gik på jagt i naboernes frugthaver.