Kærlig rugbrødslagkage til Valentines dag
Det her er en af mine yndlingskager, som jeg har lavet i mange år. Det er egentlige en Sønderjysk rugbrødslagkage og det er jo i sig selv et kompliment
Den mætter, fordi den er lavet på rugbrød, og så er det en rigtig god måde, at få brugt tørt og kedeligt rugbrød på.
Til Valentinsdag d.14. februar, skal den selvfølgelig bages i hjerteform!
Læs også: Popcakes på lange pinde når det skal være ekstra festligt
Rugbrødslagkage til Valentines dag
Ingredienser
250 g sukker
4 æggeblommer
2 spsk. koldt vand
125 g rugbrød
2 spsk. hvedemel
1 spsk. kartoffelmel
2 spsk. kakao
1 tsk. bagepulver
100 g hasselnødder
4 æggehvider
Pynt til kagen
100g sukker
300g hindbær (en pose)
1/2 l piskefløde
Blåbær og lidt hakket mørk chokolade.
Læs også: Lav Pavlova med børnene
Sådan gør du
Pisk æggehviderne stive og sæt dem på køl.
Pisk sukker, vand og æggeblommer, til de er lyse og lette.
Riv rugbrødet så fint som muligt, eller blend det med de ristede hasselnødder.
Bland rugbrød, hvedemel, kartoffelmel, kakao, bagepulver og finthakkede/blendede hasselnødder i en skål. Vend blandingen i æggeblommerne.
Vend æggehviderne forsigtigt i dejen med en dejskraber.
Spred nu dejen ud i tre forme (ca. 22 cm), og bag dem ved 200 gr. i 8-12 min. Du kan også bage den som hel kage, så skal ovnen ned på 180 grader og den skal bage ca. 30 min.
Husk at køle kagen af, inden du flækker den, eller falder den sammen.
Kog en pose frosne hindbær med ca 100 g sukker, køl det ned og vend med flødeskum.
Fordel skummet imellem lagene og på toppen af kagen.
Drys lidt hakket mørk chokolade over kagen og pynt med (blå)bær.
TIP. Du kan også bruge ymerdrys i stedet for rugbrød, så er arbejdet gjort for dig.
Alternativ
Her har jeg lavet den med orangeskum.
Riv blot skallen fra en økologisk appelsin i flødeskummet, istedet for hindbær.
Læs også: Lav Pavlova med børnene
Tekst Gry Sara Windelev
Foto Gry Sara Windelev