Kakifrugter forklædt som græskar
Aller sidste halloween idé fra Grys gryder.
Alt hvad du skal bruge til at lave de små mini-versioner af uhyggelige græskar er:
Kakifrugter (også kaldet Sharonfrugter)
Græsk yoghurt 10%, eller vanilleis.
Kalifrugten smager ret sødt og kan spises med skræl son den er, men her fik jeg ideen at lave den som isdessert.
Start dagen før du skal bruge dem.
Læs også: Hjemmelavet vaniljeis med mynte
Sådan gør du
Skær toppen af og udhul dem.
Skær små øjne og en lille mund i, så de ligner græskar. Skær dem ikke for store, da du så risikerer, at isen løber ud.
Kom dem nu i fryseren, sammen med frugtkødet som du kommer i en pose eller en bøtte.
Næste dag, blender du frugtkødet med enten yoghurt eller vanilleis, ca 1 spsk. pr frugt.
Kom den blendede masse i frugterne, og sæt dem tilbage i fryseren med det samme.
Lad dem fryse i ca 1 times tid. Hvis du fryser dem længere end et par timer, er det bedst at bruge vanilleis, da den krystalliserer let med yoghurt.
TIP! Drys lidt vaniljesukker i yoghurten – det smager dejligt.
Håber i får en festlig halloween og, at i kan bruge nogle af de (u)hyggelige ideer fra Grus gryder ;)
Læs også: Uhyggelige spøgelser i marengs
Tekst Gry Sara Windelev
Foto Gry Sara Windelev