Langtidsstegt lammekølle med krydderurter

Her får du opskriften på en lækker langtidsstegt lammekølle med krydderurter, der kan gøres klar dagen i forvejen

Ingredienser

Opskrift til ca. 6 personer

1 lammekølle

5 fed hvidløg

4 stængler frisk rosmarin

8 stængler frisk timian

Salt og peber

Stanniol

Læs også: Grøn papayasalat med cashewnødder og Porto Bello-svampe

Fremgangsmåde

Træk to stykker stanniol af og læg dem, så de overlapper hinanden. De skal være dobbelt så lange som køllen.

Kom salt og peber på begge sider af køllen og fordel krydderurter og hvidløg, så der ligger noget under og oven på køllen.

Lammekøllen pakkes ind, så stanniolen slutter tæt om køllen. Der må ikke være nogen åbninger. Går stanniolen i stykker, dækker du bare hullet med et nyt stykke ovenpå.

Køllen skal i ovnen ved 75 grader i 20-24 timer.

Du kan gøre lammekøllen klar, når du alligevel laver aftensmad dagen i forvejen, så skal du kun koncentrere dig om tilbehøret til køllen på selve dagen.

Læs også: Rabarbermuffins med lakrids

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen