Opskrift | 4 sommercocktails med gin
Gin er godt sammen med frisk mynte og agurk – og endnu bedre i hånden på dine tørstige sommergæster. Prøv disse 4 opskrifter på lækre sommercocktails med gin.Sommeren er endelig over os, og vi krydser fingre for mange solrige måneder med masser af timer på terrassen. De varme dage giver os nemlig en undskyldning for at slukke tørsten i smagfulde sommercocktails. Netop derfor har Hendrick’s Gin lavet fire opskrifter på forfriskende cocktails – og vi synes, at de passer perfekt til sommersæsonen. Se alle opskrifterne her: |
Hendrick’s Summer Punch
Solskin, baghaven, gode venner og en forfriskende punch. Behøver man virkelig mere?
Det skal du bruge (til en bowle)
- 500 ml Hendrick’s Gin (eller din foretrukne gin)
- 200 ml citronsaft
- 90 ml hyldeblomstsaft
- 30 ml Maraschino
- 1000 ml ufiltreret æblejuice
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienser i en stor bowle. Skær en masser sommerfrugt ud i skiver og læg i.
- Jordbær, hindbær og citroner fungerer godt.
- Smid et par isterninger i glasset, inden du hælder punchen op til dine gæster – og pynt evt. med lidt mynte og en agurkskive.
Hendrick’s Southside
En sommerromance af en drink med en sød ferskenoverraskelse. Servér med lidt lommepoesi.
Det skal du bruge
- 50 ml Hendrick’s Gin (eller din foretrukne gin)
- 25 ml limesaft
- 15 ml sukkerlage
- En håndfuld mynteblade
- 5 ml ferskenlikør
- 3 skiver agurk
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienser i et highball-glas fyldt med isterninger.
- Rør det forsigtigt rundt og pynt med et par skiver agurk og lidt mynte.
Hendrick’s Cucumber Spritz
Boblende vin, agurk og mynte danser på lystig vis smukt sammen med gin i denne forfriskende udgave af den klassiske Spritz.
Det skal du bruge
- 50ml Hendrick’s Gin (eller din foretrukne gin)
- 100ml prosecco
- 50 ml danskvand
- Et par skiver agurk og en dusk mynte
Sådan gør du
- Hæld alle ingredienser i et glas på stilk fyldt med isterninger.
- Rør det forsigtigt rundt og pynt med et par skiver agurk og lidt mynte.
Læs også: Går du – også – med drømme om at bygge nyt?
Hendrick’s G&T
“What would the world be like had the Gin & Tonic not been invented? I have no interest in tragedies, so I will not consider this question.”
– Ushton Lull, As it was
Det skal du bruge
50 ml Hendrick’s Gin (eller din foretrukne gin)
20 ml citronsaft
20 ml sukkerlage
Danskvand til at toppe op med
Sådan gør du
Den ligger lige til højrebenet.
Læs også: Hvad betyder aftalen om boligskat for boligpriserne?
Tekst Nanna Danborg-Aamand
Foto Hendrick's Gin