Opskrift: Hjemmelavet gourmet-hotdog med oksekødspølse

Få opskriften på den lækre gourmet-hotdog ‘Boston Fenway’ med oksekødspølser og hjemmelavede herligheder her.

Skal du invitere gæster forbi til middag, er hjemmelavede hotdogs altid et stensikkert hit. Men hvorfor ikke gøre lidt ekstra ud af det? Prøv gourmet-hotdoggen ‘Boston Fenway’ med oksekødspølser og hjemmelavet kartoffelbrød, rødløgsrelish og sød sennep.

Få opskriften på det hele her:

‘The Boston Fenway’-hotdog

Det skal du bruge

4 stk.

  • 4 oksekødspølser
  • 4 kartoffelbrød
  • Sød sennep
  • Rødløgsrelish
  • Lakridssalt
    Skovsyre

Sådan gør du

  • Skær brødet halvt igennem og kom en stribe sennep på.
  • Læg pølsen ovenpå og top op med relish.
  • Drys lakridssalt på og pynt med skovsyre.

Læs også: Smørrebrød med tyndsteg

Kartoffelbrød

Det skal du bruge

Ca. 18 stk

  • 25 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 3 dl lunken vand
  • 300 g kogte kartofler, gerne med skræl
  • 1 spsk salt
  • 50 g smør
  • 200 g rugmel
  • 450 g hvedemel
  • 1⁄2 spsk olie
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Sådan gør du

  • Rør gæren ud med sukker og vand. Lad det stå lunt i 10 minutter.
  • Mos de lune kartoflerne godt sammen med salt og smør.
  • Kom mos, rugmel og hvedemel i gærblandingen. Ælt dejen grundigt, den må gerne være lidt blød.
  • Kom dejen i en skål og dryp olie over. Vend dejen, så der kommer oliefilm over det hele. Hæv den tildækket et lunt sted til dobbelt størrelse.
  • Form dejen til 18 brød og stil dem på en bageplade med bagepapir og efterhæv dem tildækket i 25 minutter.
  • Pensl med æg. Bag brødene i ca. 15 minutter ved 200 °C.

Sød sennep

Det skal du bruge

3 dl.

  • 1⁄2 dl gule sennepsfrø
  • 1⁄2 dl Colman’s sennepspulver
  • 1⁄2 dl
appelsinsaft
  • 5 spsk vand
  • 4 spsk æblecidereddike
  • 2 spsk vindruekerneolie
  • 5 spsk honning
  • 2 spsk lys rørsukker
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1⁄2 spsk finthakket estragon
  • Havsalt

Sådan gør du

  • Stød sennepsfrøene i en morter eller mal dem i en kaffekværn.
  • Bland sennep med appelsinsaft, vand og eddike og lad det trække i 15 minutter.
  • Småkog det sammen med olie, honning, rørsukker og gurkemeje i ca. 15 minutter.
  • Rør estragon i. Lad det stå og trække i 15 minutter. Smag til med honning og salt.

Læs også: Opskrift: Chokoladecookies

Rødløgsrelish

Det skal du bruge

4 dl.

  • 3 store røde løg
  • 1 chili
  • 1
 appelsin, saft
  • 2 lime, saft
  • 1 spsk honning
  • Havsalt

Sådan gør du

  • Skær løg i tynde både og hæld kogende vand over.
  • Lad det stå i 10 minut- ter. Afdryp.
  • Rens chilien for frøstok og kerner. Hak den meget fint.
  • Bland alle ingredienserne i en lille gryde og lad det simre til syltetøjsagtig struktur i ca. 20 minutter.
  • Smag til med salt.

… Og servér!

Opskriften er lavet af Steen Larsen. Du kan finde mange flere lækre opskrifter i bogen Verdens Bedste Hotdogs, der med en grøn vinkel giver forslag til at fremstille spændende, anderledes og overraskende tilbehør til din hotdog med kombinationer fra hele verden samt forslag til vegetarenBogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 200 kroner.

Tekst  Steen Larsen

Foto  Kenney Faurbye