Opskrift | Nøddemazarin med chokoladeganache og bær

Få opskriften på en lækker nøddemazarin med chokoladeganache og bær her. 

Madlavning kan med fordel bruges som et meditativt åndehul, hvor du slipper stress og nærer dig selv, kroppen, familie og venner uden at skulle tilføje endnu et punkt på listen over daglige gøremål eller livsstilsidealer. Opskriften på denne mazarintærte, er specielt udviklet til at træne dig i mindfullness – og så smager tærten helt fantastisk! Lyder det godt?

Få opskriften her.

Det skal du bruge

  • 200 g smuttede mandler, hasselnødder eller valnødder
  • 75 g marcipan
  • 200 g blødt smør
  • 200 g kokos- eller rørsukker
  • 2 tsk revet appelsinskal, økologisk
  • ¼ tsk havsalt
  • 2 spsk kartoffelmel
  • 1 lille tsk bagepulver
  • 3 æg
  • Chokoladeganache
  • 2 dl piskefløde
  • 2 spsk cognac eller mørk rom
  • 200 g mørk chokolade, finthakket
  • 300-500 g bær/frugt, fx ribs, jordbær, hindbær og blåbær

Sådan gør du

Kagebund

  • Tænd ovnen på 180 °C.
  • Blend nødder og marcipan i en foodprocessor.
  • Tilsæt smørret i små stykker, samt halvdelen af sukkeret, appelsinskal og salt.
  • Sigt kartoffelmel og bagepulver i, og blend det hele sammen.
  • Pisk æg og det sidste sukker luftigt med en håndmikser.
  • Rør forsigtigt nøddemassen og æggeskummet sammen med en træske.
  • Hæld dejen i en tærteform beklædt med bagepapir eller i flere mindre portionsforme.
  • Bag kagen midt i ovnen i ca. 30-40 minutter, eller til mazarinen er gennembagt. En stor tærte skal bage længere tid end flere mindre. Tjek med en spids kniv, om kagen er færdigbagt. Dejen må ikke hænge ved.
  • Tag kagen ud og lad den køle helt af, inden du pynter med chokoladeganache.

Chokoladeganache

  • Varm fløde og cognac i en tykbundet gryde.
  • Tilsæt chokoladen og tag gryden af varmen.
  • Rør, indtil massen samler sig og får en blank overflade.
  • Hæld ganachen i en sprøjtepose og lad den køle af i køleskabet, til den tykner, men stadig er formbar.
  • Fordel chokoladeganachen på toppen af kagen eller server den til.
  • Anret kagen med sæsonens friske bær eller frugter…

… Og servér!

Opskriften er skrevet af Catherine Daverne. Find flere lækre opskrifter i kogebogen Kærlig Køkkenkarma – Vegetarmad & mindfulness i hverdagen, der giver masser af inspiration til, hvordan du laver mad med nærvær og opmærksomhed. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 250 kroner.

Tekst  Catherine Daverne

Foto  Carsten Ringholm