Mens helsekostbutikker bugner af eksotiske superfoods, byder den danske natur på sin helt egen unikke af slagsen – hyben, en vitaminbombe i verdensklasse.

Brug sommerdagene på at lave disse lækre koldhævede grovboller med stykker af hyben. De smager både skønt med plantesmør og hjemmelavet hybenmarmelade.

Få opskriften her.

Det skal du bruge

Ca. 13 boller

  • 7 g gær
  • 4 dl vand
  • 1 tsk ahornsirup
  • 200 g rugmel
  • 1⁄2 dl olivenolie
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • 200 g hyben, udkernede

Læs også: Vind bogen “Morgenmad”

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vand og ahornsirup.
  2. Bland rugmel, olivenolie, kardemomme og salt i vandet.
  3. Tilsæt 200 g hvedemel lidt ad gangen, indtil du har en tyk grød. Rør godt rundt i 5-10 minutter. Dette er ikke et must, men det gør bollerne ekstra luftige og lækre.
  4. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve natten over eller 10-12 timer.
  5. Skær hyben i grove stykker og rør dem i dejen. Er de frosne, skal de tø op, inden de tilsættes, da kulden ellers kan påvirke gæren.
  6. Tilsæt resten af hvedemelet lidt ad gangen, indtil dejen er smidig og ikke klistrer til dine hænder.
  7. Form dejen til 13 mellemstore boller og dæk dem med et viskestykke. Lad dem efterhæve et lunt sted i 30 minutter.
  8. Pensl evt. bollerne med kaffe eller plantedrik, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 °C varmluft i 25-30 minutter.

Denne opskrift er lavet af Ditte Christina Lustrup. Du kan finde mange flere smagfulde og kreative opskrifter med hyben i kogebogen Hyben – en vitaminbombe fyldt med smag og næring. Bogen er udgivet af Muusmann Forlag og koster 200 kroner.

Læs også: Lækker bowl med quinoa og courgette-nudler 

Tekst  Ditte Christina Lustrup

Foto  Hans Christian Arnklit