Ovnbagt hellefisk med appelsinsauce og tranebær

Ovnbagt hellefisk med appelsinflødesauce, tranebær og dampet savoykål.

Opskrift til 4 personer

Frossen fisk? Er det nu godt?

Ja, det er faktisk udmærket, og også billigere end frisk fisk, du skal bare huske at tø det langsomt op i køleskabet.

Forlede lavede jeg ovnbagt hellefisk med appelsinflødesauce, tranebær og dampet savoykål.
Det smagte rigtig godt og der var pang på farverne, hvilket jeg synes er vigtigt når jeg laver mad.
Mad bare smager lidt bedre, når der er flotte stærke farver.

Prøv retten her og bedøm selv.

Læs også: Græskartoast

Ingredienser

4 stykker hellefisk á 150-200g
1/2 savoykål
1/2 l. appelsinjuice
1/4 l. fløde
2 appelsiner (gerne blodappelsiner)
1 håndfuld tørrede tranebær
1/2 bundt purløg

Fremgangsmåde

Tag fløden ud af køleskabet, så den ikke er så kold, når du kommer den i saucen.

Kog appelsinjuicen ind til der er ca 1/3 tilbage. Tilsæt fløden og kog den op. Smag til med lidt salt og peber og kom en håndfuld tørrede tranebær i.

Mens appelsinjuicen reducerer, kommer du fisken i ovnen, og laver din savoykål

Kom salt og peber på den optøede eller friske hellefisk – bag den i ovnen ca.25 minutter ved 70 grader, så er den lækker og saftig, og bliver ikke tør.
Hvis du er i tvivl om den er færdig, kan du stikke enden af en teske i fisken, går den helt igennem er den færdig.

Fjern stokken i savoykålen, del den i 4 stykker på langs, og snit den i strimler på ca 1 cm. brede.
Kom lidt vand i en gryde, ca. 2 cm. lidt salt, peber og 20 g. smør eller 2 spsk. olivenolie.
Kog vandet op og kom kålen i. Læg låg på og lad kålen dampe færdig, ca. 5 minutter, smag kålen til og se om det evt. skal have mere end de 5 minutter. Tilsæt eventuelt lidt mere salt og peber, så det smager godt.

Skær skrællen på blodappelsinerne af og skær den i filetter.

IMG_7729

 

IMG_7732

Anret fisken på et fad med kål i bunden. Læg fisken ovenpå kålen og hæld lidt sauce henover. Top til sidst med appelsinfiletterne og hakket purløg.

Retten passer fint med kartofler, ris, pasta, linser, quinoa eller div. korn hvis du ønsker mere til.

IMG_7641

Læs også: Gravad entrecôte

grysgryder

Madbloggen GrysGryder

“Jeg er kok og fortæller om min madglæde og mad — og giver dig tips og tricks og opskrifter. Når jeg rejser bringer jeg mine madreportager på bloggen, jeg husker dig på årstidens frugter og grønt og fører dig ind i en verden, hvor køkkener dufter af hjemmebag, steg og frikadeller. Jeg laver også sjov slik.” Gry voksede op på Lolland, hvor hun var med, når dyrene blev slagtet, og hvor hun gik på jagt i naboernes frugthaver.