Ingredienser:

  • 160 gr. pizzadej – Find opskriften her.
  • Ca. 1 dl tomatsovs
  • 5 skiver ventrincina eller chorizo (ventrincina er chili-paprika salumi fra toscana)
  • ½ frisk mozzarella (behøver ikke at være den dyre bøffel til denne pizza)
  • Et par buketter frisk blomkål
  • Lidt frisk basilikum
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1 spsk acaipuré
  • Lidt babysalater
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk god eddike eller citronsaft
  • 1 håndfuld semola til at rulle ud på. (grovvalset durumhvede)

Fremgangsmåde:

Rør acai, olivenolie og citronsaft sammen.

Skær blomkålen ultrafint med en skarp kniv eller på et mandolinjern.

Rul bunden ud (ca. 30 cm i diameter) i den grove semola-mel, det er med til at gøre pizzaen ekstra sprød.

Fordel en god skefuld tomatsovs på bunden. Husk at lade en halv cm være fri hele vejen langs kanten, så man får en god skorpe.

Pluk mozzarella og fordel jævnt over bunden.

Læg ventrincina på.

Bages på opvarmet bagesten ved 300 grader i fire minutter, til skorpen er gylden og bunden sprød. Eller så varm, ovnen nu kan blive.

Helst på indstillingen over- og undervarme (varmluft er ok, men giver ikke den bedste effekt.)

Imens pizzaen bages vendes blomkål, spæde salater og acai-vinaigretten sammen.

Når pizzaen er bagt færdig, pyntes den med den marinerede salat, blåbær og et par blade frisk basilikum.

Smagen af de mørke bær og den skarpe chilismag fra pølsen supplerer hinanden megafedt på denne sensommer-pizza

Læs også: Lammeculotte

Tekst  Gry Sara Windelev og Gorm Wisweh

Foto  Line Falck Christensen