Rabarber Midsommer Cocktail med lavendel
Denne lækre midsommer cocktail med rabarber og lavendel kan forberedes nogle dage i forvejen, så den bare skal mixes sammen, når det er cocktailtid
Det skal du bruge
5 kviste lavendel, klemmes lidt med en morter
1/2 flaske (375 ml) tør Vermouth
—
4-6 cl rabarbersirup
10 cl. Lavendel-Vermouth
12 cl gin
Isterninger
1 stor rabarberstængel, tyndt skåret i strimler
Læs også: Risengrød med hvid chokolade og rabarberkompot
Sådan gør du
Lavendel-Vermouth
Klem lavendelkvisten lidt med morter og læg det i en halv fyldt flaske vermouth eller bland det i en krukke eller syltetøjsglas. Lad blandingen stå på køl, i 3-5 timer (eller 2-6 dage for en rundere smag). Hæld igennem en fintmasket si, når den skal bruges.
Lav 1 portion Rabarbersirup – find opskriften på Rabarber Mojito
2 glas Rabarber Midsommer Cocktail
Kombiner 10 cl. Lavendel-Vermouth, 4-6 cl rabarbersirup, gin og 2 håndfuld isterninger i en Magrethe-skål og rør i skålen så væsken hurtigt køler ned.
Hæld cocktail i to glas med store is-terninger i.
Rabarberstængel kan skæres i strimler med kartoffelskralderen til pynt.
Læs også: Hjemmebaren hitter i danske hjem
Tekst Tim Jespersgaard
Foto Tim Jespersgaard