Rødbedetatar, østers, æblecreme og bacon
Lækker forret til festmiddagen med rødbedetatar og østers
Østers og rødbede ligger lidt inden for den samme smagsoplevelse for mig. Tataren er blød og saftig som østers, og jodsmagen fra dem begge udfordres af æbler og bacon.
Læs også: Æbler og pærer på espalier
Forret til 4 personer
1 spsk finthakkede cornichoner
1 spsk finthakket skalotteløg
2 østers eller flere pr. person
2 toppede spsk yoghurt af ko eller ged
1 madæble
1 spsk ristede tern af bacon
1 spsk hakket purløg
Læs også: Hasselbach kartofler med bacon og timian
Rødbedetatar
150 g rå, skrællede rødbeder
150 g kogte rødbeder
2 spsk worchestersauce
1 tsk balsamicoeddike
1 fed hvidløg
salt og peber
Rødbedetataren kan forberedes i god tid og opbevares i køleskabet par dage.
Anvend kødhakker,foodprocessor eller et rivejern til at hakke/rive de rå og kogte rødbeder.
Smag til med worchestersauce, balsamico, reven hvidløg, salt og peber
Mængdeangivelsen er vejledende, vær ikke bange for at krydre godt.
Opbevares rødbedetataren før brug, “spiser” rødbederne smagen og skal derfor genkrydres før anvendelse.
Lidt før serveringen kommes tataren i en sigte og drænes for noget af saften.
Tilsæt hakkede cornichoner og skalotteløg.
Åbn østers og sam saften. Hak selve østerskødet.
Yoghurt blandes med østerssaft, østerskød og reven æble til en blød creme.
Portionsanret tataren med østers-æblecreme og drys retten med bacon og purløg. Ekstra østers kan bydes til samt ristet mørkt brød.
Læs også: Øl- og timianglaseret bacon
Opskriften er bragt i samarbejde med Forlaget Muusmann og er taget fra bogen “Østers” Af Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl – fotograf Lars Gundersen, bogen er på 248 sider og koster kr 299,95. Bogen kan købes her
Tekst Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl
Foto Lars Gundersen