Sådan får du succes med grillet flankesteak

Flankesteak eller flankesteg er en overset udskæring, som har masser af smagspotentiale og bid med den rette tilberedning og marinade. Se, hvordan du gør her. 

Kødet egner sig perfekt som sommermåltid til lune aftener, hvor det tilberedes på grill. Den store fordel ved kødet er, at det er en relativ billig udskæring, at den ikke kræver lang tids tilberedning, og at den kan krydres med mange forskellige og gode krydderurter.

Når du vil have succes med din tilberedning af kødet, skal du forholde dig til kødets kvalitet samt processen med tilberedningen af stegen. Opskriften er lavet af Gastrofun

Hvordan finder jeg den bedste flankesteg?

Flankesteg stammer fra koens slag, som sidder lige under mørbraden. Oksekød er en populær spise i de danske hjem, da det åbner op for mange forskellige tilberedningsmuligheder, og er en sund og nærende type kød.

Når du vil have den bedste udgave og kvalitet på din steg, skal du forholde dig til blandt andet dyrets alder, køn samt race. Derudover spiller faktorer såsom fodring og opvækstforhold ind på kvaliteten af dit kød.

Når du ønsker mørt og saftigt oksekød, skal du gå efter udskæringer fra kvier, hvor kødet har en lys farve. Kød fra de kvier, som kun har fået en enkelt kalv, vil have mere smagfuldt kød.

Læs også: Torsk med puré og chips af jordskokker

Sådan skal du tilberede flankestegen

Fra naturens side er en flankesteak grov i sine fibre, og derfor må den ikke tilberedes længe.

Sørg for først at bryde en kødemballage, når du skal bruge dit kød i forbindelse med marinering eller tilberedning.

Den store fordel ved flankestegen er, at den egner sig til at blive frosset ned. Tilberedt kød kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

Hvordan tilberedes flankesteak på grill?

Du kan både grille din steg, og du kan tilberede den i ovn. En flankesteg egner sig perfekt til grill, hvor den skal tilberedes under indirekte varme.

Når den tilberedes på grill, skal du afpasse stegetiden efter kødets tykkelse. Du skal stege den 5-9 minutter på hver side. Der kan være forskel på, hvordan du ønsker dit kød stegt. Hvis det skal være rødt (rare), skal den have en kortere stegetid.

Det er en god idé at bruge et stegetermometer, når du vil være sikker på, at kødet er tilpas stegt. Temperaturen skal ligge på 52-55 grader, hvis kødet skal være rosa. 60-65 grader skal temperaturen være, hvis kødet skal være medium rare. Ønsker du gennemstegt kød, skal temperaturen være 69-71 grader.

Server f.eks. med kartoffelsalat og grillet spidskål, som det ses her. 

Tekst  Per Asmussen/ Gastrofun.dk

Foto  Per Asmussen/ Gastrofun.dk