Ingredienser

1 pakke toastbrød

25 g. smør

500 g. Svampe

2 fed hvidløg

2 stilke frisk rosmarin

1 spsk. God trøffelolie (kan undlades)

200 g. Flødeost naturel

Fremgangsmåde

Rist alle toastskiverne hårdt men KUN på den ene side. Det kan evt. gøres på en stegepande, hvis du ikke har en brødrister der kun rister en side af gangen.

Rens svampene og skær dem i små tern. Rist dem på en pande med smør, hvidløg, hakket frisk rosmarin, salt og peber.

Vend de ristede svampe med flødeosten og trøffelolien. Lad det køle af og smør den ristede side af brødet og læg en skive oven på med den ristede side nedad.

Dette giver den gode smag af ristet brød, men river ikke i ganen når man tager en bid, fordi den ikke ristede side vender opad.

Læs også: Sjove påskekager

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen