Spareribs med brombær- og Hoisinmarinade
Bær til kylling, spareribs og kalvekød og på pizza
Bærsæsonen lakker mod enden, og er du en af de heldige, der har plukket så mange bær, at du kunne komme lidt i fryseren, så har tv-kokken – også kendt som pizzakongen – Gorm Wisweh og jeg lavet nogle lækre og anderledes opskrifter med bær.
Ingredienser:
• 1 kg spareribs
• 2 løg
• 1 spsk. korianderfrø
• 2 chili eller 1 spsk. peberkorn Marinade:
• 100 g brombær
• 1 spsk. revet ingefær
• 2 fed hvidløg
• 2 dl. Hoisin sauce
• ½ dl vand
• ½ dl soja
Fremgangsmåde:
Kom spareribs, løg, korianderfrø, salt, chili, salt og vand i en gryde. Kom vand på så det dækker kødet. Kog spareribsene i 30 min.
Sluk og lad dem trække i lagen 15-30 min. Husk at skumme for urenheder undervejs.
I en gryde kommer du revet ingefær, revet hvidløg, Hoisin sauce, og soja.
Kom en halv dl vand i glasset, hvor der har været Hoisin, kom låget på og ryst godt.
Hæld indholdet i gryden og kom til sidst brombærrene i.
Marinaden koges op og slukkes, så snart det koger.
Kom halvdelen af marinaden over dine spareribs nede i en frysepose. Klem alt luften ud, bind en knude på og kom dem på køl.
Lad dem marinere min. 2 timer. Laves med fordel dagen før de skal bruges.
Resten af marinaden kommer du over dine spareribs, når du har grillet dem ca. et par minutter på hver side.
Læs også: Torsk med puré og chips af jordskokker
Tekst Gry Sara Windelev og Gorm Wisweh
Foto Line Falck Christensen