Spicy gulerodssuppe med citrongræs og kokos
Lækker spicy gulerodrodssuppe med citrongræs og kokos inspireret af det Thailandske køkken.
Opskrift til 4 personer
• 1 stort løg
• 3 fed hvidløg
• 30 g. skrællet og revet ingefær
• 1 chili uden kerner
• 1 kg skrællede gulerødder, skåret i ca. 2 cm skiver
• 2 dåser kokosmælk
• 2 dåser vand
• 2 stængler citrongræs
• 2 terninger grøntsagsbouillon
Læs også: Opskrift | Maltvaffel med stenbidderrogn
Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg og sautér det ca. 5-10 minutter i lidt olie med ingefær og gulerødderne.
Hæld kokosmælk ved og skyl dåserne med vand som du også hælder ved.
Bank den tykke ende af citrongræsset flad, og kom den i suppen med grøntsagsbouillon.
Kog suppen i små 30 minutter og blend det hele.
Smag evt. suppen til med lidt revet økologisk limeskal og limesaft.
Det er en rigtig god suppe til småforkølede efterårsnæser.
Læs også: Agurkeskåle med ørredmousse
Tekst Gry Sara Windelev
Foto line Falck Christensen