Børnefødselsdag i haven.. Eller blot en skøn sommer dag, hvor haven er fuld af glade børn.

Det er dagen som vi elsker hjemme hos os, og bestemt de dage som også huskes i de kolde mørke vinter måneder. For hvad er bedre en børnelatter og sol på næsen?

Så her er et par gode og nemme ideer til guf for børnene, og måske de voksne også.

Vafler med frugtsalat

1 pakke vafler 10 stk
1 bakke jordbær
2 bananer
50 g. hakket mørk chokolade eller lys chokolade

Skær frugten i små stykker, bland med hakket chokolade og fyld det i vaflerne.

Du kan også vende en god hjemmelavet kagecreme i frugten.

2015-05-03 14.12.11

Kagecreme

1 vanilje stang
3 1/2 dl. mælk
75 g. sukker
2 æggeblommer
2 spsk. maizena

Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og kom dem i gryden sammen med mælken, vaniljestangen og sukkeret. Kog det op. Kom æggeblommerne sammen med maizenaen, og rør det godt sammen. Hæld den kogende mælk i æg og maizenablandingen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad cremen koge i ca. 1 minut under kraftig piskning; pas på den ikke brænder på. Kom cremen i en skål, læg film hel tæt oven på cremen, ikke over skålen, og sæt den på køl.

Når cremen er kold, vender du den i frugtsalaten, og fordeler den i vaflerne. Top med lidt hakket chokolade.

Jordbær med hvid chokolade og krymmel, kan du sætte på spyd, og stikke ned i en halv udhulet vandmelon sådan her :

Unknown

Brug kødet fra vandmelonen til en god salat, blendet som juice eller frys dem i små tern, og kom dem i drinks.

Læs også: Den spanske by Juzcar gik fra søvnig til smølf

grysgryder

Madbloggen GrysGryder

“Jeg er kok og fortæller om min madglæde og mad — og giver dig tips og tricks og opskrifter. Når jeg rejser bringer jeg mine madreportager på bloggen, jeg husker dig på årstidens frugter og grønt og fører dig ind i en verden, hvor køkkener dufter af hjemmebag, steg og frikadeller. Jeg laver også sjov slik.” Gry voksede op på Lolland, hvor hun var med, når dyrene blev slagtet, og hvor hun gik på jagt i naboernes frugthaver.