Ingredienser til 4 kopper græskarchai

  • 5 dl. mælk
  • 1 dl. græskarpuré (100 g.) – se opskrift nedenfor
  • 1 vaniljestang
  • 5 nelliker
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 knivspids muskat
  • 1 knivspids ingefær
  • 1 stor spsk. brun farin
  • 50 g. hvid chokolade

Flødeskum

  • 1 dl. piskefløde
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kanel

Fremgangsmåde

Kog mælken op med græskarpuréen, alle krydderierne og den brune farin.

Lad det småsimre i 5 min.

Hak chokoladen fint og kom den i en skål.

Pisk fløden til flødeskum sammen med vaniljesukkeret.

Sluk for mælken og sigt den gennem en si over i skålen med den hvide chokolade, rør let rundt, så du er sikker på, at chokoladen er opløst.

Server med vaniljeflødeskummet og et drys kanel.

Læs også: Geniale opskrifter: Græskar på nye måder

Græskarpuré

1 butternut squash flækkes, kernerne tages ud, og de 2 halvdele bages i ovnen 1 time ved 200 grader. Når de er færdige, køles de let af, og skindet skrabes af. Mos dem med et piskeris eller en stavblender.

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen