Squashsuppen er ekstra lækker med ristede kantereller der drysses over og ristet rugbrød

Squashsuppe til 4 personer

Ingredienser

1 stor squash eller 2 små – ca. 600 gr

2 løg

1 fed hvidløg

2 terninger grøntsagsbouillon

2 stilke frisk rosmarin (kun bladene) eller 1 spsk tørret rosmarin

2 dl hvidvin

100 gr hasselnødder

2 spsk olivenolie

Salt og peber

100 gr kantareller

1 liter vand

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader (varmluft) og bag hasselnødderne i ca 8 minutter til de er lysebrune

Skær squashen i mellemstore stykker på ca 3 x 3 cm.

Svits squashen i olivenolien til de tager farve. skru lidt ned for varmen

Hak løgene og kom dem ved squashen

Når løgene er klare, hældes hvidvinen ved sammen med hvidløg, de ristede hasselnødder og rosmarin

Det hele koges nu ind til ca det halve

Herefter hældes vand på, bouillonen tilsættes og der krydres med peber

Suppen koger ca 15-20 minutter

Blendes og smages til

Mens squashsuppen koger ristes kantarellerne på panden – husk også at smage dem til med salt og peber. Et godt tip er, at starte med at tørriste svampene og først komme fedtstof på når de begynder at tage farve

Kantarellerne drysses ovenpå squashsuppen når den serveres

Suppen er lækker med rugbrød der er ristet på panden

Læs også: Sådan holder du din guacamole frisk og grøn i flere dage

Tekst  Gry Sara Windelev

Foto  Line Falck Christensen