Test: Populær te indeholder skadelige pesticidrester

Den grønne Matcha-te er i de seneste år blevet enormt populær på grund af de eftersigende gode og sunde egenskaber teen har. Men nu viser ny test, at de fleste mærker af Matcha-pulver i virkeligheden indeholder skadelige stoffer.

Læs også: Ejendomsmægleren faldt for arkitektens opgraderede typehus

Hvad er Matcha?

Matcha bliver ofte kaldt en superfood, da den rygtes at skulle være yderst gavnlig for helbredet. Helt grundlæggende er Matcha en form for grøn te, hvor selve tebladende er blevet knust til pulver. Teen stammer fra Japan og tilberedes ved at opløse det grønne Matcha-pulver i varmt vand.

9 forskellige mærker er blevet testet

Forbrugerrådet Tænk har nu testet 9 forskellige mærker af Matcha-te som sælges på det danske marked. Iblandt de 9 testede produkter er både Matcha-pulver som opløses direkte i vand, og tebreve som indeholder en blanding af almindelig grøn te og Matcha. Formålet med undersøgelsen var at undersøge teerne for pesticider og mineralske olier. Resultatet af testen viser, at op til flere af te-mærkerne har pesticider og mineralske olier i deres Matcha-te.

Læs også: Spis havens blomster

Disse to varianter klarede sig dårligst

Ud af de i alt 9 testede produkter var det kun 2 varianter som indeholdte et højere niveau af pesticider end de øvrige produkter. Særligt teen fra mærket Superfood viste et indhold af 10 forskellige typer pesticidrester, hvilke ifølge Forbrugerrådet Tænk er unødvendigt. Derudover indeholdte teen også et højt niveau af mineralske olier, som mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende. Indholdet af de enkelte typer pesticider som blev fundet i de testede produkterne var dog alle inden for lovens grænseværdier.

Læs også: 3 måder at spare penge på som boligejer

Overraskende nok klarede en økologisk variant fra mærke GoQi sig også dårligt i testen. Produktet indeholdte et bestemt type pesticid, som er ulovligt at bruge i produktion i Europa. Dog er der en undtagelse hvis produkter kommer uden for Europa, hvor der er en tilladt grænseværdi. Forbrugerrådet Tænk mener dog ikke, at pesticidrester bør kunne findes i økologiske produkter.

Bedst i test

Hvis du er fan af Matcha-te, men gerne vil undgå for mange pesticidrester, så viser testen at Irmas variant klarede sig bedst. Den indeholder næsten ingen pesticidrester, og får derfor testens topplacering.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Tekst  Louise A. Olsen

Foto  Getty Images