KOKKENS hverdagsmad til grillen, ferie og din familie

Sommertid er grilltid – også hos KOKKENS hverdagsmad

De skønne lange, lyse og varme aftener er kommet og dermed også lysten til at tage maden med ud på terrassen eller i naturen. Det har vi tænkt på hos KOKKENS hverdagsmad. Derfor er sommerens kokkekasser tilrettelagt, så flere af retterne kan grilles eller tages med i picnickurven, så du kan varme kødet og tilbehøret på den medbragte grill.

Tag kokken med på sommerferie – uanset hvor i landet, du ferierer 

Husk at du altid kan ændre leveringsadresse, så du kan tage den nemme aftensmad med på ferie, uanset hvor i Danmark turen går hen – dog kun brofaste øer.

Du skal blot logge på og ændre adressen i ferieugen.

Skifter familien størrelse fra uge til uge?

Nogle dage er I måske færre eller flere omkring middagsbordet. Hvis du allerede ved, at mormor og morfar henter børnene næste onsdag, så kan du nemt bestille mad med til dem. Er manden i Norge et par dage, kan du også nemt ændre til en mindre portion de dage.

Du logger ind og ændrer størrelsen på den pågældende dags menu i kurven. Du kan vælge mellem Lille Familie Kokkekasse, Familie Kokkekasse eller Stor Familie Kokkekasse.

Går ferien til udlandet? 

Tager du familien med sydpå i sommer, kan du sætte din faste aftale i bero i de uger. Når I er hjemme igen, kommer kokkekassen som sædvanligt.

Log ind og vælg menupunktet “Rediger Fast Levering”, her vælger du “Sæt fast levering på pause i en periode”.