Gallup siger om måling af læsertal i Index Danmark/Gallup:

”For at et medies læsertal kan offentliggøres skal tallet over en periode udvise en vis stabilitet.

Når der er tale om et nyt medie tager det relativt lang tid at nå frem til denne stabilitet. Dette kan have forskellige årsager, men som regel skyldes det, at mediets navn og logo for læserne kan være svært at genkende idet mediet er helt nyt.

Desuden har mediets udgivelsesfrekvens en betydning idet loyalitet i læsningen er den afgørende parameter i målingen af et læsertal. Og hvis et medie udkommer med en lav frekvens, vil det tage tid at opbygge denne loyalitet på hvilken et læsertal hviler.

Hvor lang tid dette tager er således meget individuelt fra titel til titel.”